Når du skal spille computer, er der flere ting, der spiller ind, så du kan få den bedste gamer oplevelse som overhovedet muligt. Din computer skal være af den rigtige type, så spillet kører uden problemer, du skal have en mus og et tastatur, der reagerer lige med det samme, du skal have en stol, hvor du sidder godt, da du med høj sandsynlighed vil bruge rigtig mange timer i den, og sidst, men ikke mindst, skal du have den rigtige lyd.

professionel gamer til esport tournering med gaming headset på hovedet

Det er ikke nok bare at have almindelige hovedtelefoner, hvis du gerne vil have den ultimative gamer oplevelse, det kræver et godt gamer headset, som kan alt det, du vil få brug for, mens du spiller spil på din computer.

Hvad er et gamer headset?

Et gamer headset er med til at gøre din spiloplevelse endnu bedre og vil få dig helt ind i den verden, du spiller i. Et gamer headset skal have god lyd med masser af detaljer, så du f.eks. kan høre når modstanderen nærmer sig, inden du kan se dem på din skærm. Udover en god lyd i dine ører, har gamer headsets også en mikrofon, som du kan tale ind i og kommunikere med dem, du spiller sammen med. Der findes 3 forskellige former for høretelefoner: In-ear, on-ear og over-ear. Gamer headsets bliver kun designet som over-ear, da disse giver den bedste lydoplevelse.

Hvad koster et gamer headset?

Du kan få gamer headset i mange forskellige prisklasser, og det kommer selvfølgelig også an på, hvor hardcore gamer du er. Gode gamer headsets kan fås ned til ca. 180 kr. Dette egner sig fint til at game derhjemme, men der er selvfølgelig nogle nuancer og fordele, du misser. Er du en af dem, der virkelig går op i din gaming karriere, skal du op og have et headset, der kan lidt mere. Disse headset fås også i forskellige prisklasser og kan koste fra ca. 500 kr. og helt op til ca. 2000 kr.

Hvordan vælger jeg det rigtige gamer headset?

Der findes mange forskellige typer af gamer headsets, og der findes helt sikkert også et, der passer ind i dine behov og dit budget. Men hvad er det nu lige, du skal være opmærksom på, når du skal ud og investere i et nyt headset?

Surround sound

Når du skal vælge et gamer headset, bør du kigge efter headsets, der har surround sound. På denne måde vil du bedre kunne høre alle små lyddetaljer i spillet, også detaljer der sker udenfor din synsvinkel. Der er selvfølgelig ikke tale om den surround sound, du måske kender fra biograf oplevelser, men headset med surround sound er designet til at gengive surround sound effekten, så det lyder som om lyden kommer fra alle sider. Dette kaldes virtual surround.

Mikrofonen

Mange populære spil er af typen multiplayer spil, hvor du spiller sammen med og imod andre spillere. I disse typer spil er det meget vigtigt, at du kan kommunikere med dine medspillere, så I kan lægge taktikker eller advare hinanden om eventuelle trusler.

Til dette skal du have et gamer headset med mikrofon. En god mikrofon skal gengive lyden så naturligt som muligt og skal gerne reducere baggrundsstøj og ekko, når du snakker. Nogle headsets designes også sådan, at mikrofonen kan vippes væk eller helt tages af, hvis du ikke bruger den.

Trådløs eller ledning

Dette er en smagssag, og der er fordele og ulemper ved begge dele. Hvis dit headset er tilkoblet med ledning, vil du slippe for at skulle oplade eller skifte batterierne i dit headset og risikere derfor ikke, at det pludselig går ud midt i den helt store battle.

Med et trådløst headset skal du holde øje med, at der er nok strøm på. Nogle headset holder selvfølgelig længere end andre. Til gengæld har du fuld bevægelighed med et trådløst headset, og der kan ikke komme en ledning i vejen, mens du spiller, eller når du lige spinner rundt på gamerstolen, når I har vundet det store slag. Vælger du den trådløse løsning, kan du med fordel købe ekstra batterier til headsettet, sådan at du kan oplade dem, mens du spiller, så du slipper for at løbe tør for strøm.

Ørepuderne du foretrækker

Der findes forskellige typer af ørepuder, og det er meget individuelt, hvad folk foretrækker. Du vil måske mærke efter en lang dag foran computeren, at dine ører er blevet en lille smule ømme. Derfor er det vigtigt med ørepuder, der passer dig. Du kan med fordel besøge en gamer shop og prøve forskellige typer af headsets for at se, hvilken type ørepuder der passer dine ører bedst. Skal de være meget bløde, lidt hårde, hvor store skal de være, og hvilket materiale skal de være i? Det kan også være en fordel at have et par ekstra ørepuder, så du engang imellem kan skifte dine ørepuder, så trykket på dine ører bliver anderledes.

Share.

About Author

Leave A Reply